Stressbehandling i Nordsjælland
Der er forskel på at have travlt og at være stresset. Travlhed går over. Stress gør ikke altid det. Når kroppen har kørt for højt for længe, begynder det at gå ud over søvn, koncentration, humør og relationer.
Mange forsøger at løse det med ferie, motion eller bare at holde ud lidt endnu. Og det kan hjælpe i en periode. Men hvis årsagerne ikke ændrer sig, vender stressen tilbage.
Tegn på at stressen er blevet for meget
Det er ikke altid nemt at se, hvornår man er gået fra travlhed til reel stress. Nogle mærker det i kroppen først: hjertebanken, spændinger, hovedpine. Andre mærker det på humøret, hvor tålmodigheden er væk og selv små ting føles store.
En del beskriver en fornemmelse af aldrig at være færdig. Tankerne kværner, selv om aftenen. Søvnen bliver urolig. Og man vågner om morgenen uden at føle sig udhvilet.
Arbejdsrelateret stress og sygemelding
For de fleste hænger stressen sammen med arbejdet. Det kan være for mange opgaver, uklare forventninger, konflikter med chefen eller kolleger, eller bare en konstant følelse af at være bagud.
Hvis det er endt med en sygemelding, kan terapi hjælpe med at forstå hvad der gik galt, og med at finde en vej tilbage der holder. Mange har også gavn af at kigge på de mønstre, der gør dem sårbare over for stress. Det kan være perfektionisme, svært ved at sige nej, eller en tendens til at tage for meget på sig.
Behandling af stress hos psykolog
Behandlingen tager udgangspunkt i den konkrete situation. Hvad stresser? Hvad holder det i gang? Og hvad skal der til for at det ændrer sig?
Metoden er kognitiv adfærdsterapi, som er veldokumenteret til stressbehandling. Det handler om at se på både tankemønstre og vaner, og om at få nogle praktiske værktøjer med hjem. Et stressforløb er typisk 8 til 12 samtaler.
Psykolog i Hørsholm
Behandlingen varetages af en autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og med baggrund som specialpsykolog i psykiatrien. Den erfaring gør det muligt at skelne stress fra andre ting der kan ligne, for eksempel angst eller depression.
Klinikken ligger på Hovedgaden 55A i Hørsholm. Online sessioner er også en mulighed.
Priser:
60 min samtale: 1300 kr.
90 min samtale: 1900 kr.
Du kan booke tid direkte via siden.
Eller kontakte mig på telefon 21461214
(skriv gerne sms – jeg ringer tilbage)
eller mail: psykolog@larissastokholm.dk